Herunder kan du læse om mit menneskesyn, behandlingsformer og erfaringer
——————————————————————————————————————–
Jeg er privatpraktiserende psykoterapeut og misbrugsbehandler. Psykoterapien har til formål at hjælpe mennesket med at undersøge problemstillinger, og yde professionel støtte til ønskede forandringer.
Jeg har de sidste 15 år arbejdet med mennesker med mange forskellige udfordringer. Mit fokus som behandler og terapeut er at hjælpe den enkelte med at blive undersøgende på egne ressourcer – finde modet til undersøge uhensigtsmæssige mønstre, og styrken til at bryde disse mønstre.
Jeg tilbyder individuelle samtaleforløb, supervision og undervisning af grupper.
Undervisning og konsulentarbejde varetages primært i Nordjylland – Enkelte undervisningsdage eller konsulentarbejde i resten af Jylland, Sjælland eller på Fyn efter aftale.
——————————————————————————————————————–
Jonas Sharck
- Uddannet psykoterapeut ved IFUAM – akkrediteret uddannelsesinstitut godkendt af reflektor. Jeg har fokus på personlig og faglig udvikling, og tager udgangspunkt i klientcentreret, kognitiv og gestaltterapi.
- Medlem af Dansk Psykoterapeut Forening – MPF
- Underviser på Psykoterapeutuddannelsen – Institut for Uddannelse af Misbrugsbehandlere
- Uddannet supervisor
- Uddannet misbrugsbehandler
- SPUK uddannelse indenfor specialpædagogik
- Arbejdet i exitprogram – bandemiljø
- Meditation uddannelse hos Shipibo Qéro – i Cusco, Peru
- Kontaktperson for unge på psykiatriske opholdsteder
- Arbejdet med traumatiserede flygtninge – Thisted kommune
- Undervisning af personalegrupper – psykoeducation og misbrugsbehandling
- Misbrugskonsulent – Kommune, opholdssteder og forsorgshjem
I det private danner jeg par med Anne, og vi har sammen 4 børn. Vi er bosiddende lige nord for Aalborg ved Hammer Bakker. Jeg inddrager ofte naturen både i det private og i mit arbejde med mennesker. Især vestkysten og Vest- og Nordjyllands skove er min kilde til ro og inspiration. Jeg surfer når muligheden byder sig, og nyder i det hele taget naturen som frirum og legeplads hele året rundt.
At komme i vandet eller lange gåture i skoven, er for mange et godt terapeutisk startsted, og Ocean Therapy er en terapiform som flere klienter har nydt godt af – og har især været en stor hjælp for dem som er ramt af stress, angst og depression.
Jeg tror på at et fordomsfrit miljø i behandlingen, er kilden til at mennesket kan vokse. Og at nærværet i den professionelle relation, kan danne grobund for både den personlige og faglige udvikling.
Samarbejdspartnere (nuværende og tidligere)
- Institut for Uddannelse af Misbrugsbehandlere
- Forsorgshjemmet Hammerholt
- Esbjerg Kommune
- Fønix – Viden & Værksted
- Københavns Kommune
- Jammerbugt Kommune
- Ekko Fonden (Altiden)
- Thisted Kommune
- Station Vest
- Alternativet